søndag, september 01, 2013

Endnu en gang; jeg tilstår!

.. Ja! Jeg tilstår min yderst vanvittige kærlighed til Tina Dickow. Ved ikke hvad jeg skal sige; hun er jo bare helt og aldeles fantastisk. Ved ærligtalt ikke, hvem jeg var blevet uden hende. (Det lyder så voldsomt, men det nu egentlig rigtig nok).
Havde jeg aldrig, i sin tid, anskaffet mig hendes CD "Welcome back color," og var jeg ikke faldet pladask for hendes musik, havde jeg nok aldrig lært mig selv at spille guitar; og mit "sang" var nok heller ikke blevet til mere, end det det nu engang var dengang.
I dag synger jeg, jeg spiller guitar og klaver; og tro det eller lad vær, men har da også lige påbegyndt gymnasiet med musik på A. Musik er bare mig som en helhed - Og jeg elsker det!

- Troede aldrig i mit liv at det ville ske; men det gjorde det - i fredags! Jeg mødte hende!!! Selveste Tina Dickow.
Efter at ha' siddet otte timer i regnvejr og spærret den bedste plads på plænen i tivoli, gik Dickow på scenen.
Kan ikke sætte en eneste finger på hendes optræden. Bandet var perfekt, stemningen var perfekt, og ikke mindst Tina var perfekt.
Da showet var slut, skulle jeg - som altid - have en ting fra scenen; denne gang blev det hendes sætliste(og ja, hun har sat "foot-prints" på den!).
Lidt efter så jeg så, at nogle fra bandet stod ved siden af scenen og snakkede. (Det skal lige siges at der var tivoli ved at være godt affolket. Men mig og min veninde Nissen havde i vores fangirl-rus valgt at blive).  Men i hvert fald, vi så Poul, Kristian og Dennis fra bandet stå og snakke, og efter jeg havde fået samlet mig nok mod, spurgte jeg om de ikke ville skrive deres autograf på min(Tina's) sætliste - Og hell yearh om de ville!!! 3 down 2 to go!
Cirka 20 minutter efter spørger vi Dennis(guitaristen) om Tina ikke måske ville komme ud og sige hej, og til vores store overraskelse, og selvfølgelig også mega store glæde sagde han "jo om lidt!" ÅHHHH HAA jeg gik amok.
5 minutter efter kommer Helgi og Tina, bærende på en barnevogn, ud af døren. Mit hjerte stoppede. Jeg fik deres autograf, et billede, og til sidst men også vigtigst, fik jeg takket Tina. Jeg sagde til hende at hun var grunden til at jeg er så "in to music" som jeg nu engang er. Det var vildt, og tror aldrig jeg glemmer den aften. Og igen, TAK TINA!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar