søndag, april 21, 2013

Oh my fucking God!!!!

JEG VAR TIL JUSTIN BIEBER KONCERT I GÅR!!! Og hold kæft hvor var det dog bare helt fantastisk!! Selve stemingen inde i parken var helt ubeskrivelig.
Det var helt ekstraordinært, at min søster fik nogle billetter i fredags. Ved egentlig ikke helt hvordan det kunne lade sig gøre, eftersom koncerten havde været udsolgt i over et halvt år! - Men vi fik nogle, og hold kæft hvor jeg dog bare glad for det!!

Det hele startede med et kvarters relativ dårlig skønsang fra Christopher. Det var ikke lige helt til at prale over. Upersonligt og piv kedeligt.

Efter Christopher ventede vi halvanden time på at "hr-jeg-er-for-kendt-til-at-komme-til-tiden-bieber" kom på scenen. Synes godt nok at han strammede den! - Heldigvis havde vi siddepladser, men jeg kunne ikke undgå, at skænke alle de små piger nede på ståpladserne en tanke. Og egentlig undrer det mig ikke, at der var over 100 der besvimede, for der blev godt nok skubbet, mast og skreget for fulde kræfter!

DAAA justin endelig kom på scenen, skal jeg da også lige love for at showet var gået i gang.
Hængende i seler, med kæmpevinger på ryggen, gjorde bieber sin entre "flyvende" ned på scenen. WOW, siger jeg bare!!
Det var røv fedt, men dog var det desværre lidt for tydeligt, at se og høre at det var en meget rutine-præget og træt Justin der optrådte. Ellers har jeg ikke så meget andet at sige om showet, ud over at lyden, som normalt i for parken, var utrolig skuffende!

Efter koncerten var der total kaos med at komme ud. Der var alt for mange mennesker, på alt for lidt plads. HOLD DA OP! - Men det lykkedes mig dog alligevel at købe en tour-t-shirt.
Halleluja for verdenstjernen Justin Bieber. Jeg takker for en uforglemmelig oplevelse!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar